Skattejagt i Liseleje – følg i kølvandet på Vind den Røde!
Splitte mine bramsejl – der er skatte i Liseleje!
Denne sommer har Feriepartner Liseleje lagt en forbistret sjov plan for alle landkrabber og små pirater med mod i maven. Fra mandag til lørdag, kl. 10 til 16, kan I drage ud på en eventyrlig færd og følge sporene efter den legendariske sørøver Vind den Røde.
Ved hjælp af Woop-appen bliver I guidet rundt på en kort rejse gennem Liselejes gemte kroge. Undervejs skal I løse snedige piratgåder, der afslører næste destination på ruten. Hvis I klarer hele turen og holder kursen – så venter der en lille skat til de tapreste deltagere.
Turen er cirka 1,5 sømil – nå nej, kilometer – og passer perfekt til en hyggelig ekspedition for hele familien.
Skattejagten starter og slutter hos Feriepartner på Liselejevej 60 – men pas på med at røbe det for de små skattejægere. Det er selvfølgelig tophemmelig piratinformation!
Så hejs anker, tag din besætning med og kast jer ud i et vaskeægte sommer-eventyr i Liseleje!
Der vil være en lille skat til de som gennemfører (slikposer)
Aldersgrænse: børn og barnlige sjæle