AKTUEL INFORMATION VEDR.
SOMMER AKTIVITETER I LISELEJE PGA. COVID-19
I forbindelse med situationen med COVID-19, er det indtil videre ikke muligt at afholde sommer arrangementer i Liseleje, pga. forsamlingsforbuddet. Så snart der er nyt fra myndighederne og det igen bliver muligt at afholde arrangementer vil det blive annonceret her på hjemmesiden og på Liseleje Facebook-sider. Liseleje ønsker alle en forrygende sommer. I Liseleje holder vi sammen – med afstand
Hvad skal du se, spise og opleve idag?
Vores skønne strand, en tur i skoven, et sted at spise, et sted at overnatte, en aktivitet eller en butik?
Foråret i Liseleje er friskt og klart, og sommeren her er bare lidt bedre. Når solen bager fra en skyfri himmel på en vindstille sommerdag, er der ikke noget bedre sted i verden end lige her. Sandet strækker sig, så langt øjet rækker, vandet er klart med blågrønne farver, og de store sten i diget er varme af solens stråler. Om efteråret og vinteren er her færre mennesker, og vejret er mere barskt. Her mærker du for alvor naturens kræfter og kan finde ro i sjælen ved at lytte til blæsten og det brusende hav – og de enestående solnedgange kan opleves hele året
Er du er til yoga eller daseliv på stranden? Sejlture i havkajak? Eller torvedage, leg og fest? Liseleje favner det hele og byen summer af liv igennem hele sommeren, hvor her er aktiviteter for folk i alle aldre. Hop på cyklen eller gå en tur fra Liseleje og gennem Asserbo. Området byder på den idylliske trylleskov og overdrev, tag solbad i klitterne eller bare en tur ud til havet og nyd den lange kyststrækning.
En af landets nok smukkeste naturlegepladser Havtyren er helt sikkert også et besøg værd. Oplev Liseleje-ugen i uge 30, hvor her er fyldt med spændende aktiviteter – fra drageværksted og skattejagt til malerworkshop og koncerter. Deltag i den årlige byfest White Night, hvor byen klæder sig i hvidt, spiser og danser eller nyd en intimkoncert på byens strandtorv.
Læs om alt det skønne du kan opleve i Liseleje!
Seneste nyheder
Kontakt
-
Liseleje Borgerforening
- Formand Lars Bern
- lb@lokalbolig.dk
-
Turistinformation
- sbo@visitnordsjaelland.com
- 47742311