Viseaften i parken med Halfdanskerne Duo

Vi mødes kl. 18 til fællesspisning i parken. Tag gerne din madkurv med, eller køb noget lækkert take away hos en af byens restauranter og nyd aftensmaden i det grønne.
Borgerforeningen sælger øl, vand og vin, så du kan læne dig tilbage og nyde sommeraftenen. Når du handler hos os, er du samtidig med til at støtte de mange koncerter og arrangementer, som Borgerforeningen afholder i løbet af sommeren.l. 19 går Halfdanskerne Duo på scenen.
Halfdanskerne Duo består af de to oprindelige medlemmer af bandet – den på strømpesokker dansende og spektakulært velspillende kontrabassist Rasmus Vennevold samt sanger, guitarist, showmand og trubadur Mads Westfall.
De to har spillet sammen siden 2008 og har et helt særligt sammenspil og en stærk fælles udstråling på scenen.
I duo-formatet får de mulighed for, ud over de mange kendte hits, at præsentere et bredere udvalg af tekster fra nogle af de store danske visedigtere. Her er der plads til både de velkendte sange, de smukke fortællinger og de mere stille melodier, som klæder Rasmus’ flotte basspil og Mads’ varme stemme.